Softball under Sommer-OL 2008 i Beijing afholdes 12. – 21. august. Alle kampe bliver spillet på Fengtai Softball Field. Olympisk softball spilles kun af kvinder, herrerne spiller den lignende sport baseball.
I 2008 vil det være sidste gang der bliver spillet softball under sommer-OL. IOC har nemlig valgt at fjerne softball fra det olympiske program i 2012.
Otte hold deltager i konkurrencen og den består af 2 runder. I den indledende runde, spiller hvert mod alle andre hold en gang. Top fire, efter den indledende runde, kvalificerer sig til slutrunden, hvor der spilles semifinaler, bronzekamp og finale.